torsdag den 24. april 2014

Anemoner

Skovanemonerne giver den fuld skrue lige i øjeblikket, i alle mulige dejlige farver og faconer findes de.
De er ikke svære at passe ind i haven. De kan plantes f.eks. under løvfældende buske, anemonerne når så at blomstre før busken tager al lyset, og under busken kan de få lov at visne i al ubemærkethed.

Disse anderledes Skovanemoner breder sig heldigvis ikke så voldsomt som alm. Skovanemone gør.
Anemone nemorosa 'Blue Eyes' er nærmest fyldt og ender med et blåt øje i bunden af blomsten.
Anemone nemorosa 'Dark Leaf' har hvide almindelige blomster og i starten er bladene i en smuk mørk rødbrun farve.
Anemone nemorosa 'Gerry' , i næsten samme blå farve findes også 'Hannah Gubbay' og 'Atrocaerula'
Anemone nemorosa 'Green Fingers' med underlige grønne små blade midt i blomsten,
der giver den et bizar og eventyrligt udseende.
Anemone nemorosa 'Viriscens' - endnu en forunderlighed. Den står grøn det meste af tiden og til sidst farves midten hvid, nogle år sker det slet ikke, eller også opdagede jeg det ikke. Sammen med 'Vestal' er det en af de anemoner der står længst i haven. 
Anemone nemorosa  'Vestal'
Anemone ranunculoides 'Semiplena' - halvfyldt intens gul anemone.
Anemone x lipsiensis - svovlgul anemone i en lækker lysegul farve.
Anemone nemorosa 'Marcelina' - flere Skovanemoner springer næsten hvid ud, men falmer til smuk rosalilla.
Havehilsen
Kirsten Bengtson

www.thyboesminde.dk