onsdag den 31. august 2016

Fantastisk tur til Tyskland

Jeg har holdt fri i et par dage, været en sviptur i Tyskland med gode havevenner. En både inspirerende og indbringende tur, hvad angår planter. Det var i de varme dage, og der var vel 30 grader i skyggen, vi tapsvedte men hyggede os alligevel.
Det første vi så var Planten un Blomen i Hamburg. Kæmpestor park, superflot, den gamle botaniske have så vidt jeg lige kan huske,

Faldt over denne kæmpestore Vernonia, så smuk.

Udsigt over søen, hvor der om aftenen er vandorgel, med lys og springvand, desværre var vi for trætte til at bevæge os derhen kl 22..

Astilbe chinensis Pumila brugt næsten som lyng mellem Rhododendron.

Der var også et meget flot japansk anlæg, med plads til ro og fordybelse..

 Næste dag besøgte vi Variegata Plants ved Thomas Ahrens som har rigtitg mange hostaer, men også andre spændende planter.
Overdækket med skygge net.

Jeg købte et par planter her,.. jeg glæder mig til at skulle opformere. Mums.
Det ligner grangivligt små røde hindbær på denne plante, det er en skovplante ved navn Hydrastis canadensis. spændende at se hvordan blomsten er.

Flotte bær på denne Dysosma Tsayuensis, i familie med Podophyllum - Himalaya Fodblad

Derefter var vi på besøg i Hof Vollmers, flot have med mange finurlige detaljer.
Sehr Schön, Persicaria 'Painters Palette'

Meget flot var dette "hegn" med græsser og drivtømmer, det klædte hinanden helt vildt godt.

Det er ikke stolen men det usædvanlige planteværk i baggrunden man skal lægge mærke til. I forskellige højder og banket ned i jorden, hvor svært kan det være.

Murstens mur bygget uden mørtel, smart, så er den "nem " at flytte igen

Romantisk gavl.

Sidste step på turen var plantemarked i Kiekeberg, igen igen.
Det bedste jeg fandt var ubetinget denne smukke høstfloks, en selektion af hesperis, så den har meget små blomster, hvilket måske kan være lidt svært at se her.

Og endnu en Mitella, jeg elsker de små skovbundsfyre. Mitella japonica Variegata.

Og endnu en Høstfloks ved navn Boguslaws Blaue, det var vel nærmest navnet jeg ikke kunne stå for...
... plus en hel masse andre skønne planter....
Jeg får sådan en lyst til at lave om og lave nyt i haven , når jeg kommer hjem med et par poser fulde af "goddies", så jeg må heller sætte et par dage af til det her i september, det er en super måned at rumstere i haven i.

Havehilsen
Kirsten
www.thyboesminde.dk

2 kommentarer:

  1. Græshækken med drivtømmer synes jeg er utrolig inspirerende.

    SvarSlet
  2. Det lyder til i har haft en god tur. Have møblerne ved muren er fine, måske ikke så behagelige. Den hvide Hesperis er fin, lige nu er den lilla smuk i min haven. Den lille Mitella kan jeg godt lide, måske et emne til min skovbund?

    Kh. Hanne

    SvarSlet